Velkommen

With Consulting ApS drives af cand.jur. Karina With, der har over 10 års kommerciel erfaring med juridisk rådgivning indenfor bl.a. entreprisestyring og EU-udbud.

Karina With var i perioden 2013-2016 ansat _60A9777hos Rambøll Danmark A/S, hvor hun som projektleder bl.a. var ansvarlig for udformning af EU-udbud, kontrakter og de generelle styrings-, planlægnings- og kvalitetsledelsesdokumenter i tæt samarbejde med de projekterende ingeniører og arkitekter. Hun var den drivende kraft bag udviklingen af styringsværktøjer, udbuds- og administrative processer, hvor netop hendes evne til at kombinere kontraktuelle forhold med teknisk forståelse skabte brugbare resultater og optimale styringsværktøjer til brug i udførelsesfasen.

Fra sin tid som offentlig indkøbschef i perioden 2009-2013, er Karina specialiseret i håndtering af komplekse EU-udbud og licitationer. Samlet medfører det, at hun har bred indsigt og overblik over det udbudsretlige og entrepriseretlige fagområde, hvilket koblet med hendes tekniske forståelse har sikret hende en unik evne til at kunne kombinere kommerciel og juridisk viden med en dybere forståelse for de byggefaglige udfordringer.

Ovenstående leveres med udgangspunkt i en bred erfaring fra rådgiver, entreprenør og bygherreside. With Consulting har fokus på optimering og forbedret indtjening gennem optimale samarbejdsforhold.

With Consulting ApS er omfattet af en juridisk rådgiverforsikring tegnet igennem HDI.